Sommerhonning for sommeren 2021 er nu høstet. Det blev en del og den vil i løbet af efteråret blive sat til salg hos Meny i Værløse – mindre partier vil kunne leveres direkte til private ved henvendelse.
Særlige ønsker som Honning direkte i tavlevoks, kan ikke efterkommes på nuværende tidspunkt, men kan aftales forud for høst i henholdsvis juni og august/september.
Helt så galt er det ikke, men jeg har efterhånden lavet en del øl, som er brygget parvis på den samme gær. Det skal forstås på den måde, at jeg brygger samme dag som et igangværende bryg skal flæskesteg. På den måde genbruger jeg gæren fra den første øl til det næste bryg. Udfordringen er at de to bryg opskriftsmæssigt skal baseres på samme gær.
Senest har jeg forsøgt mig med en californisk gær, der havde den egenskab, at den kunne hæve ved både lave temperaturer (lager) og højere temperaturer (ale / steambeer). Som eksperiment forsøgte jeg mig med kloner af Boston Lager (Sam Adams) og Boston Ale (Sam Adams). Den første blev sat over sidst i februar med gæring i kældertrappeskakten, så temperaturen kunne holdes nede mellem 7-10 grader. Efter endt gæring blev gæren høstet og sat på køl inden den blev genbrugt i en ale-klon – hærens karakteristika er nok mere til en stram beer.
Den sidste blev sat til eftergæring inden vil tog på påskeferie og begge blev prøvematerialer da vil kom hjem fra ferie efter påske. Gode resultater i begge tilfælde.
Har ikke været aktiv på siden det sidste år. Det betyder dog ikke at jeg ikke har brygget. Det har jeg i den grad.
Siden jeg kastede mig ud i kunsten at brygge øl har jeg gjort mig nogle erfaringer med forskellige processer og øltyper.
Algrain sæt med alt indhold undtagen vand:
Jeg lagde ud med Maltbazarens Gold Digger IPA , der gav 10 liter god IPA. OPdagede at processen nok er simpel, men at det tager tid men kan effektueres ved planlægning. Gjorde god brug af mit udstyr til biavl særligt håndtering af honning.
Kort efter forsøgte jeg mig med en lidt mørkere øl (Maltbazarens Brown Ale), der i udgangspunkt var god, men den sidste flaske vi åbnede var blevet en anelse sur (10 måneders lagring på flaske). Fik verificeret min opfattelse af processen og begyndte at lege med tanken om at prøve selv at stykke en øl sammen. Første personlige bidrag til denne øl var en etiket og et brand-navn (Bryggerbien). Etiketten blev tegnet af min datter der fangede mine tanker godt.
Sidste kit blev Maltbazarens “The Old Fox”, der er en altbier – en gammel kending fra skyttefesterne i Neuss i mine yngre dage. Som noget nyt introducerede jeg struktureret køling af urten gennem en chiller som jeg lavede med blødt kobberrør og noget overskydende haveslange…
Og så følte jeg mig klar til at forsøge på “egen hånd”.
Første forsøg blev en Honey Ale inspireret af Ale to the Chief. Det var faktisk en artikel om Barack Obamas øl, der gav mig lyst til at supplere biavl med ølbrygning. Væsentlige ændringer var at jeg eliminerede maltekstrakt, så der skulle mere malt i mæskningen. Resultatet blev faktisk godt, men jeg havde glemt klaringsmidlet, så den var lidt grumset…
Inspireret af “ølbrygning for begyndere” bryggede jeg en variation over IPA – en Indian Summer Ale (ISA) med røgsmag og en duft af sommer ved hyldeblomst. Jeg var lidt træt af at stå og rode i gryden og filtrere så jeg forsøgte mig med posebryg – mæskning i ovnen. Det virkede egentlig, men havde to downsides: selvom det var i en pose var det vanskeligt at si urten på grund af varmen og så blev udnyttelsesgraden (og dermed alkoholprocenten) lavere.
Som stor fan af hvedeøl måtte næste bryg blive en hvedeøl og da min første erfaring med den øl type var fra Berlin blev det en Berliner Weisse med rabarbersmag. Øllen er efter min mening som den bør være med en enkelt fejl – sukkerindholdet til eftergæring var i den høje ende så den skummer (alt for) let over når den åbnes. Også den blev brygget som et posebryg med stort set samme erfaring som ovenfor.
Og så var det tid til at fylde op med en IPA. Baseret på opskriften fra Maltbazaren forsøgte jeg med en Gold Digger IPA justeret for at give et flottere skum. Posen blev ikke anvendt og i stedet lavede jeg en simpel Lauter Tun til at si urten fra efter mæskning ved at tage en gæringsspand og bore tilstrækkeligt huller i bunden til at den kunne anvendes som indsats i en anden gæringsspand. Bortset fra udfordringer med at justere væskemængden blev resultatet tilfredsstillende, så posen er lagt lidt på hylden.
I september startede jeg brygningen af årets (og min første) julebryg, der skulle have tid til at lagre og alligevel være klar til J-dag. Godt med malt, krydderi og en belgisk gær skulle sikre en heftig smagsoplevelse og en passende styrke – resultatet blev absolut tilfredsstillende
Undervejs har jeg leget lidt med at reducere omkostningerne – de store drivere var gær og humle (foruden malten som jeg køber afmålt). I sensommmeren blev jeg opmærksom på en lokal humlebusk som jeg fik en del humle fra (tørret og frosset) og nu skulle den mod alle råd i diverse fora afprøves i en SMaSH (Single Malt agains Single Hops) og for at presse yderligere ville jeg genbruge gæren fra julebryggen. For at sikre en hvis bitterhed fik den rigeligt med bitterhumle i starten af urtkogningen og resultatet er blevet en fantastisk frisk lys ale.
At brygge Ale’s er spændende, men trods udfordring med temperaturen kastede jeg mig over en tjekkisk pilsner. Pilsneren er undergæret og skal derfor gæres ved lavere temperaturer (og gerne rimelig konstante) – løsningen blev at lade gæringen foregå i bunden af kælderskakten, hvor temperaturen i november plejer at ligge omkring 8 – 10 grader. Desværre satte vinteren ind tidligt med kraftige frostgrader, så for at holde temperaturen omkring de ønskede værdier fik gæringstankene frakke på – det lykkedes og de første smagsprøver tegner lovende.
Ideen med at genbruge gæren havde givet inspiration og jeg valgte at lave en Classic Pilsner (mørkere pisler/lager) og bruge lidt af de lokale råvarer (egen honning og før omtalte humle) med et strejf af lakridsrod – resultatet er blevet en lækker Lager, som jeg skal forsøge mig med igen ved lejlighed…
I øjeblikket står den tredje Gold Digger IPA og er igang med anden fermentering i gæringstank og en Graf er undervejs efter inspiration fra Nina, der havde smagt en Applelicious til julefrokost på arbejdet – Graf dækker over urt suppleret med æblemost, der i min afskygning er en hvedeøl med æblemost (hvem sagde Berliner Weisse)! Igen genbruger jeg gæren (IPA’en til Graf’en).
IPA’en flaskes i den kommende weekend, og samtidig omstikkes Graf’en.
Havde set en ide der skulle prøves af: Mæske i en pose som dø fungerer som si når mæskning er afsluttet. Det skulle prøves af med femte bryg, der også var det andet hvor jeg selv havde lejet med sammensætning af Malt og humle
Udgangspunktet var en opskrift fra anden side, men denne gang ville jeg arbejde med skummet, så en del af basismalt blev erstattet af hvedemalt.
Mæskeskemaet blev fulgt og en del af mæskningen foregik i ovn -det skulle vise sig at være en lille fejl for effekten af mæskningen var ikke så høj som ved mæskning på komfuret. Resultatet blev en lidt mindre sukkerholdig urt og ultimativt lidt mindre alkohol.
Vurderingen her og nu må blive at ideen med posen er god. Det gør det lidt lettere at filtrere, men uden omrøring bliver effekten for lille, så næste gang dropper jeg turen i ovnen.
Kogning af urten forløb uden problemer og denne gang huskede jeg både klaringsmiddel og det lille touch der skal sikre smagen af sommer.
Så har jeg kastet mig over endnu en hobby – brygning af øl.
Jeg fik et begyndersæt i julegave af familien og i januars købte jeg det første all-grain sæt. Tanken er, at jeg først øver mig på færdige sæt. Og når jeg så har forståelse for processen – forhåbentlig med god øl undervejs – vil jeg kaste mig over egne bryg.
Da jeg kunne se, at der ikke var andre planer i kalenderen dagen efter besluttede jeg mig for at forsøge mig med “min første Ale, der i mit tilfælde blev en Golddigger IPA fra Maltbazaren i Rødovre. Det indkøbte begyndersæt var blevet suppleret af en større suppegryde og derudover kunne jeg vurdere, at jeg nok skulle bruge en ekstra gryde eller to, men så var jeg ellers klar – jeg tog fejl!
Først blev mæsken startet – den første time skulle det stå i ca. 67 grader. Det viste sig sværere end som så at holde en ensartet temperatur, men i det store hele holdt jeg mig mellem 65 og 67 grader fra start til slut. Mæsken fik tilsat yderligere vand og blev holdt i gang i yderligere 10 minutter medens jeg gjorde den sidste mængde væde klar. Og så var, at jeg blev klar over, at der var noget jeg havde overset – væden skulle sies og min næststørste gryde var på 8 liter og indtil nu havde jeg tilsat lige over 10 liter vand – frem med næste gryde og den dobbelte si, der normalt bruges når jeg slynger honning. Det blev noget af et arbejde med at si urten fra, men efterhånden lykkedes det og jeg stod med urten, der nu skulle koges med humlen. Restproduktet (mæsken) gik ikke til spilde, men er blevet et hit til brød og knækbrød.
Efterfølgende blev urten sat over og bragt i kog og med passende mellemrum blev tre forskelige humletyper tilsat. Jeg havde jo en time – god tid troede jeg. Og så ramte det – gæren skulle sættes i gang så vand skulle koges OG køles, og så stod det der: Urten skulle køles hurtigt ned. Da der lå sne udenfor lykkedes det at køle rimelig hurtigt, men jeg begyndte at erkende at en egentlig køler ville være nyttig.
Efter urten var kølet ned, blev den siet ned i gærtanken og gæren blev tilsat (efter først at have stået lidt tid i det afkølede kogte vand), låget på og så var det ellers at vente – to uger sagde opskriften
Siden har været nede i snart et år efter et angreb. På grund af tidspres har jeg ikke udbedret skaden og har derfor valgt at starte forfra.
