Familien Kjærgaard

Havde set en ide der skulle prøves af: Mæske i en pose som dø fungerer som si når mæskning er afsluttet. Det skulle prøves af med femte bryg, der også var det andet hvor jeg selv havde lejet med sammensætning af Malt og humle

Udgangspunktet var en opskrift fra anden side, men denne gang ville jeg arbejde med skummet, så en del af basismalt blev erstattet af hvedemalt.

Mæskeskemaet blev fulgt og en del af mæskningen foregik i ovn -det skulle vise sig at være en lille fejl for effekten af mæskningen var ikke så høj som ved mæskning på komfuret. Resultatet blev en lidt mindre sukkerholdig urt og ultimativt lidt mindre alkohol.

Vurderingen her og nu må blive at ideen med posen er god. Det gør det lidt lettere at filtrere, men uden omrøring bliver effekten for lille, så næste gang dropper jeg turen i ovnen.

Kogning af urten forløb uden problemer og denne gang huskede jeg både klaringsmiddel og det lille touch der skal sikre smagen af sommer.

Så har jeg kastet mig over endnu en hobby – brygning af øl.

Jeg fik et begyndersæt i julegave af familien og i januars købte jeg det første all-grain sæt. Tanken er, at jeg først øver mig på færdige sæt. Og når jeg så har forståelse for processen – forhåbentlig med god øl undervejs – vil jeg kaste mig over egne bryg.

Da jeg kunne se, at der ikke var andre planer i kalenderen dagen efter besluttede jeg mig for at forsøge mig med “min første Ale, der i mit tilfælde blev en Golddigger IPA fra Maltbazaren i Rødovre. Det indkøbte begyndersæt var blevet suppleret af en større suppegryde og derudover kunne jeg vurdere, at jeg nok skulle bruge en ekstra gryde eller to, men så var jeg ellers klar – jeg tog fejl!

Først blev mæsken startet – den første time skulle det stå i ca. 67 grader. Det viste sig sværere end som så at holde en ensartet temperatur, men i det store hele holdt jeg mig mellem 65 og 67 grader fra start til slut. Mæsken fik tilsat yderligere vand og blev holdt i gang i yderligere 10 minutter medens jeg gjorde den sidste mængde væde klar.  Og så var, at jeg blev klar over, at der var noget jeg havde overset – væden skulle sies og min næststørste gryde var på 8 liter og indtil nu havde jeg tilsat lige over 10 liter vand – frem med næste gryde og den dobbelte si, der normalt bruges når jeg slynger honning. Det blev noget af et arbejde med at si urten fra, men efterhånden lykkedes det og jeg stod med urten, der nu skulle koges med humlen. Restproduktet (mæsken) gik ikke til spilde, men er blevet et hit til brød og knækbrød.

Efterfølgende blev urten sat over og bragt i kog og med passende mellemrum blev tre forskelige humletyper tilsat. Jeg havde jo en time – god tid troede jeg. Og så ramte det – gæren skulle sættes i gang så vand skulle koges OG køles, og så stod det der: Urten skulle køles hurtigt ned. Da der lå sne udenfor lykkedes det at køle rimelig hurtigt, men jeg begyndte at erkende at en egentlig køler ville være nyttig.

Efter urten var kølet ned, blev den siet ned i gærtanken og gæren blev tilsat (efter først at have stået lidt tid i det afkølede kogte vand), låget på og så var det ellers at vente – to uger sagde opskriften