Har ikke været aktiv på siden det sidste år. Det betyder dog ikke at jeg ikke har brygget. Det har jeg i den grad.
Siden jeg kastede mig ud i kunsten at brygge øl har jeg gjort mig nogle erfaringer med forskellige processer og øltyper.
Algrain sæt med alt indhold undtagen vand:
Jeg lagde ud med Maltbazarens Gold Digger IPA , der gav 10 liter god IPA. OPdagede at processen nok er simpel, men at det tager tid men kan effektueres ved planlægning. Gjorde god brug af mit udstyr til biavl særligt håndtering af honning.
Kort efter forsøgte jeg mig med en lidt mørkere øl (Maltbazarens Brown Ale), der i udgangspunkt var god, men den sidste flaske vi åbnede var blevet en anelse sur (10 måneders lagring på flaske). Fik verificeret min opfattelse af processen og begyndte at lege med tanken om at prøve selv at stykke en øl sammen. Første personlige bidrag til denne øl var en etiket og et brand-navn (Bryggerbien). Etiketten blev tegnet af min datter der fangede mine tanker godt.
Sidste kit blev Maltbazarens “The Old Fox”, der er en altbier – en gammel kending fra skyttefesterne i Neuss i mine yngre dage. Som noget nyt introducerede jeg struktureret køling af urten gennem en chiller som jeg lavede med blødt kobberrør og noget overskydende haveslange…
Og så følte jeg mig klar til at forsøge på “egen hånd”.
Første forsøg blev en Honey Ale inspireret af Ale to the Chief. Det var faktisk en artikel om Barack Obamas øl, der gav mig lyst til at supplere biavl med ølbrygning. Væsentlige ændringer var at jeg eliminerede maltekstrakt, så der skulle mere malt i mæskningen. Resultatet blev faktisk godt, men jeg havde glemt klaringsmidlet, så den var lidt grumset…
Inspireret af “ølbrygning for begyndere” bryggede jeg en variation over IPA – en Indian Summer Ale (ISA) med røgsmag og en duft af sommer ved hyldeblomst. Jeg var lidt træt af at stå og rode i gryden og filtrere så jeg forsøgte mig med posebryg – mæskning i ovnen. Det virkede egentlig, men havde to downsides: selvom det var i en pose var det vanskeligt at si urten på grund af varmen og så blev udnyttelsesgraden (og dermed alkoholprocenten) lavere.
Som stor fan af hvedeøl måtte næste bryg blive en hvedeøl og da min første erfaring med den øl type var fra Berlin blev det en Berliner Weisse med rabarbersmag. Øllen er efter min mening som den bør være med en enkelt fejl – sukkerindholdet til eftergæring var i den høje ende så den skummer (alt for) let over når den åbnes. Også den blev brygget som et posebryg med stort set samme erfaring som ovenfor.
Og så var det tid til at fylde op med en IPA. Baseret på opskriften fra Maltbazaren forsøgte jeg med en Gold Digger IPA justeret for at give et flottere skum. Posen blev ikke anvendt og i stedet lavede jeg en simpel Lauter Tun til at si urten fra efter mæskning ved at tage en gæringsspand og bore tilstrækkeligt huller i bunden til at den kunne anvendes som indsats i en anden gæringsspand. Bortset fra udfordringer med at justere væskemængden blev resultatet tilfredsstillende, så posen er lagt lidt på hylden.
I september startede jeg brygningen af årets (og min første) julebryg, der skulle have tid til at lagre og alligevel være klar til J-dag. Godt med malt, krydderi og en belgisk gær skulle sikre en heftig smagsoplevelse og en passende styrke – resultatet blev absolut tilfredsstillende
Undervejs har jeg leget lidt med at reducere omkostningerne – de store drivere var gær og humle (foruden malten som jeg køber afmålt). I sensommmeren blev jeg opmærksom på en lokal humlebusk som jeg fik en del humle fra (tørret og frosset) og nu skulle den mod alle råd i diverse fora afprøves i en SMaSH (Single Malt agains Single Hops) og for at presse yderligere ville jeg genbruge gæren fra julebryggen. For at sikre en hvis bitterhed fik den rigeligt med bitterhumle i starten af urtkogningen og resultatet er blevet en fantastisk frisk lys ale.
At brygge Ale’s er spændende, men trods udfordring med temperaturen kastede jeg mig over en tjekkisk pilsner. Pilsneren er undergæret og skal derfor gæres ved lavere temperaturer (og gerne rimelig konstante) – løsningen blev at lade gæringen foregå i bunden af kælderskakten, hvor temperaturen i november plejer at ligge omkring 8 – 10 grader. Desværre satte vinteren ind tidligt med kraftige frostgrader, så for at holde temperaturen omkring de ønskede værdier fik gæringstankene frakke på – det lykkedes og de første smagsprøver tegner lovende.
Ideen med at genbruge gæren havde givet inspiration og jeg valgte at lave en Classic Pilsner (mørkere pisler/lager) og bruge lidt af de lokale råvarer (egen honning og før omtalte humle) med et strejf af lakridsrod – resultatet er blevet en lækker Lager, som jeg skal forsøge mig med igen ved lejlighed…
I øjeblikket står den tredje Gold Digger IPA og er igang med anden fermentering i gæringstank og en Graf er undervejs efter inspiration fra Nina, der havde smagt en Applelicious til julefrokost på arbejdet – Graf dækker over urt suppleret med æblemost, der i min afskygning er en hvedeøl med æblemost (hvem sagde Berliner Weisse)! Igen genbruger jeg gæren (IPA’en til Graf’en).
IPA’en flaskes i den kommende weekend, og samtidig omstikkes Graf’en.
